Oplæg fra Møllehuset!

Vi havde i dag besøg af Conny, som er sygeplejerske og arbejder i Møllehuset.

I møllehuset bor børn og unge ved fysiske- og psykiske handicaps. Der bor 14 børn, men huset rummer mange forskellige diagnoser. Børnene er meget forskellige, og har forskellige lidelser. Det kan både være børn som har taget skade ved fødslen, men også børn som har fået en lidelse senere hen.
Conny fortalte i sit oplæg, at de bruger mangge pædagogiske tilgange i deres arbejde. For dem har alt liv har en værdi, ligemeget hvor dårlig den enkelte har det. De lægger vægt på at yde deres optimale til at børnene er glade, og deres liv har værdi. Derfor tager de ofte videre uddannelse og lignende, så de kan bidrage med det optimale, for at hjælpe børnene med at videreudvikle sig. De ser hvert enkelt barn som værende unikt, og hvert barn har en ressource. Det er vigtigt for dem at anerkende det enkelte barn.
Tryghed, omsorg, nærhed og plads til traditioner og det enkelte barn betyder meget i Møllehuset. De holder juleaften som de fleste andre familier, og danser alle rundt om juletræet- det er vigtigt alle er en del af fælleskabet. De har i møllehuset fokus på sansene, og har bl.a. et sanserum og en sansehave.
De analyserer hvert barn, og har en positiv tilgang til hvert enkelt barn. Der bliver skrevet en historie om barnet, som barnet kan tage med sig senere i livet.
I Møllehuset benytter de bl.a. Maslows behovspyramide, og arbejder meget med realtions pædagogik. De bryger også KRAP, hvor de har fokus på det kognitive og psykiske. De fokuserer også på Gentle teaching, hvor det er vigtigt for dem, at barnet har mest muligt indflydelse på sit eget liv som muligt. De arbejder med kognitive sagsbehandling, hvor de forsøger at finde årsager til god eller dårlig adfærd, og på denne måde kan de forstærke eller undgå.

I møllehuset ser de alle som væredne ligeværdige, og Conny fortæller "deres" børn er nogle fantastiske børn..

Det virker til, at de i Møllehuset er meget struktureret, og personalet er meget engageret. Intrykket er, at intet er op til tilfældighederne. Der er "styr" på hvert enkelt barn, og der bliver taget hensyn til alle i fælleskabet. hvert enkelt barn bliver behandlet som det har brug for, mens barnet samtidigt bliver lyttet til og forstået via. et godt samspil.

John Dewey

John Dewey

Den kære John Dewey blev født i det herrens år 1859 og gik bort 1952. Han døde i en alder af 93 år. Han var en amerikansk filosof og pædagog. Ydermere underviste han på universitet i Chicago, hvor han var professor i filosofi, psykologi og pædagogik. Han ragede dog uklar med universitetet da han mente at man forsøgte at styre skolen ovenfra. Derfor flyttede han til Columbia Universitetet i New York.

Dewey har haft stor indflydelse på den progressive skolebevægelse i USA, og har også tidligere være inde over pædagogisk rådgivning i Kina og Sovjet.

Han fremsatte en grundig kritik af den traditionelle skole, mens han samtidig forholdt sig tillige kritisk over for de progressive skoler.

Menneskesyn

Deweys menneskesyn er inspireret af Darwins evolutionsteori, samt Hegels filosofi og pragmatismen, som Dewey selv var medskaber af.

Han har et naturalistisk menneskesyn, der vil sige at mennesket handler pr. automatik ud fra biologisk natur.

Valg træffes ud fra det man lever i, og man har svært ved at tænke ud over det. Det er Deweys opfattelse at en væsentlig del af opvæksten er, at mennesket drager erfaringer og derved handler ansvarligt som voksen. Børn og unge bør være mere fremadrettet, og de voksne bør forberede børnene på den verden de kommer til at leve i, og ikke den verden de allerede er i.

Grundlæggende værdier

John er ophavsmand til begrebet ”Learning by doing”, der direkte oversat jo betyder læring gennem handling, som hører hjemme under erfaringspædagogikken.

Målet med opdragelsen/pædagogikken

Dewey påpeger at betydning ved at opstille mål er sundt for mennesket for forfølge de målsætninger man har sat sig for at virkeliggøre dem. Impulser og ønsker er en forudsætning for opstilling af mål.

Forholdet mellem voksen/professionel og barn/bruger

Selv helt små børn har en forståelse for hvad der er rigtigt og hvad der er forkert adfærd i et fællesskab. I den traditionelle skole blander læreren sig ofte og fungerer som autoritet fordi en klasse er en klasse og ikke en social gruppe.

Metode/midler til at opnå målet

Erfaringsprocesser: Hindring – analyse – hypotese – eksperiment.

Dette bruges til at løse en hindring for at skabe ligevægt, dette gentages indtil man er tilfredsstillet.

Samspil mellem ydre og indre vilkår:

Ydre vilkår = barnets miljø og påvirkninger det udsættes for.

Indre vilkår = barnets erfaringer, evner og interesser.

Vækstprincip:

Dette er Deweys overordnet livssyn. Dewey betragter det som naturgivet.

Erfaringer kan ikke ophobes og sættes op ved siden af hinanden. Gør man en erfaring er man ikke helt den samme som før. Ens virkefelt bliver udviklet, fx ved at lære at cykle. Når man først har lært at cykle én gang, skal man ikke lære det igen.

Dobbetlsocialisering

Da kvinderne kom på arbejdsmarkedet i 60'erne, skulle børnene fra hjemmet og ud i pasningstilbud i det offentlige. Barnet bruger mange timer i daginstitution opvokser og integreres i to betydningsfulde Udviklingsmiljøer. 

Barnet skal altså tilpasse sig i begge miljøer, i hjemmet og i daginstitutionen. Det bærer erfaringer med fra det det ene miljø til det andet. Barnet kan pendle mellem to miljøer, og kan opfange det positive fra hvert miljø, således oplevelserne komplettere hinanden og giver god mening. De udgør to meget forskellige typer af udviklingsarenaer. I familien udleves og bearbejdes følelser og den nære tilknytning. I børnehaven lærer barnet at gebærde sig socialt med de andre børn, og lærer at være selvstændig og give udtryk for sin mening blandt jævnaldrende. Barnet lærer via bevægelsen mellem de to systemer, hvilke normer og roller der er gældende. Men barnet bliver også stillet overfor gravet om på en gang at kombinere de to verdner og holde dem adskildt.
Barnet udsættes for store tilpasningskrav, og skal derfor i en meget tidlig alder udvikle stor social kompetence.
 Eksempel: lille Viktor går i børnehave. Hjemme hos Viktors forældre og søskende har de nogle regler og normer. Forældrene har en bestemt måde at opdrage Viktor på. I børnehaven gælder nogle andre normer, og Viktor har en anden rolle end derhjemme. Pædagogerne har fastlagt en bestemt dagsorden, som Viktor og de andre børn skal tilpasse sig.