Mediepanik:

En faglig begrundelse er når pædagogen har nogle meninger ud fra noget dokumentation, dvs. der er fx undersøgelser der understøtter en mening. Det kan være en gruppe pædagoger der laver en undersøgelse med Ipad til børn, og derudfra har en mening.

En almindelig mening, er en personlig holdning til noget. Fx hvis en pædagog mener at computerspil ikke stimulerer børn på en positiv måde, men hun/han har ikke en faglig begrundelse eller undersøgelse der understøtter holdningen.

De faste deltagere i mediepanik kan fx være den lidt ældre genration, som ikke er født med en mobiltelefon i hånden. For dem er det ikke naturligt med computer, Ipad osv. Derfor er det ofte svært for dem at forholde sig til det. De giver ofte op på forhånd, og taler negativt om det. De tager afstand, og er bange for det nye. De mener ofte at medier gør børn inaktive, og at de bestemt ikke lærer noget ved det.

http://videnskab.dk/kultur-samfund/nye-medier-er-ikke-farlige

Kultur:

I dag har vi talt om kultur på forskellige planer. Man betragter ofte kulturer som fx forskellige lande. Vi har en bestemt kultur i Danmark og de andre lande har deres. Vi kan have forskellige måder at gøre bestemte ting på, dette er også en form for kultur. Det er måske en kultur, en vane vi har med os hjemmefra, som ligger til familien. Der er forskellige kulturer omkring os konstant. I klasseværelset er der en slags kultur man følger, til fodbold træning er der en anden slags kultur osv.

Redegørelse

De to indgange til kulturbegrebet

 

Den tværkulturelle forståelse af kultur:

En tværkulturel model kan være god til at pege på tendenser. Den tværkulturelle model kan hjælpe os til at danne en form for overblik. Ved hjælp af modellen kan man analysere sig frem, og danne en forståelse af hvorfor en bestemt gruppe har svært ved at tilpasse sig. Denne model laver sammenlignende analyser af adfærd. Den tværkulturelle model rummer en fare for etnocentrisme eller kulturrelativisme.

Etnocentrisk kulturforståelse er, når det højeste udviklingstrin er det man selv befinder sig på. Med andre ord ser man altså på andre kulturer som værende mangelfulde. Derfor lægger man afstand til al den kultur, som ikke er ligesom ens egen.

Kulturrelativistisk model indebærer at kultur ses som et fænomen der kun kan forstås indenfor egne rammer. Dvs. folk blander sig ikke i andres kulturer, men passer deres egen. Med en tværkulturel forståelse kan kultur betragtes udefra.

I disse to kulturforståelser er der en ide om at kultur er et afgrænset område, hvor den så kan betragtes og bedømmes. Modellen er ikke fyldestgørende i en kompleks tidsalder. Mennesker bevæger sig i forskellige fællesskaber. Man har den samme personlighed, men man opfører sig forskelligt alt efter hvilke situationer man er i.

 

Den transkulturelle forståelse af kultur:

Modellen har sit udgangspunkt i at det ikke er kulturer der mødes, men mennesker. Derved forstås at der i ethvert møde udveksles og skabes kulturer. Kultur er således en given proces. Denne model ser på kultur gennem kultur. Den der betragter, er også kulturbærer. Den transkulturelle model er hvor man peger på hvordan den enkelte kultur udpeges, beskrives og afgrænses. Det er ikke kulturerne der er mest i fokus, men samspillet og konteksten.

Den transkulturelle model bevæger sig væk fra det psykologiske personbegreb, som ligger til grund for den tværkulturelle forståelse. Personbegrebet har fokus på fortiden som forklaring på følelser og handlinger. Denne model taler som ”selvet” dette er et forhold, der forholder sig til sig selv. Det kan være en andens fortællinger om en selv. Modellen åbner et øget fokus på egen kulturbaggrund, på egen reaktion og fortolkning.

 

Forforståelse og redundans:

Forforståelse er med til at gøre kommunikationen mellem mennesker lettere. Det er forforståelse der muliggør redundans. Redundans er disse forhold der gør at mennesker kan forstå hvad hinanden fortæller. Selvom der undlades noget fra et udsagn, så vil personen som modtager kunne gætte det udeladte, i og med at referencerammen er den samme. Hvis vi bevæger os i et bestemt samfund eller fællesskab, har vi forinden ofte ”automatisk” gennem livet gjort/haft nogle grundlæggende forforståelser, erfaringer og refleksioner, for at kunne agere i dette samfund. Et ”moderne” problem ifølge Bateson er, at refundans forsvinder, meningen bliver diffus. En tid med megen indvandring, de kender ikke de kulturelle forforståelser. Forforståelserne er ikke længere klare, dette skaber misforståelser. Der er grundlæggende antagelser i et fællesskab, de er ubevidste sandheder om menneskelig adfærd. Antagelserne er forskellige fra fællesskab til fællesskab. Der tales om integration, men det betyder ofte assimilation eller segregation. Man må enten lære de uskrevne regler i fællesskabet, uden for mange spørgsmål, eller man må holde sig uden for fællesskabet.

 

Forandring af perspektiv:

Forandring af perspektiv handler meget om traditioner, grundlæggende værdier, erfaringshorisont, og det vi har været vandt til i en bestemt kultur. Noget man typisk har et bestemt syn på. Ofte hvis der skrabes i bunden, løsrives nogle elementer der hvirvler op og gør at man bliver følelsesmæssigt berørt. Det bliver sværere at se bunden og lodde dybden. Nogle gange kan det opstå helt tilfældigt, og derved bliver man foræret et nyt perspektiv.

 Nedenstående figur viser overfladen, dybden og bunden.

 

Feltarbejde i Lejerbo vuggestue

I dag har vi været ude at undersøge pædagogens rolle i en vuggestue. Vi besøgte den pædagogiske leder i Lejerbo vuggestue, Gitte Thyrrestrup.  Hun er efter den nye reform pædagogisk leder pr. 1. Januar, og er nu mere involveret i børnenes dagligdag.

Hun er uddannet socialpædagog i 1994. Hun arbejdede med personer med et alkoholmisbrug, hvorefter hun fik tilbuddet om arbejde i Lejerbo vuggestue i Thisted.

Vi fangede hende til et par spørgsmål om hendes syn på pædagogens rolle. Her er et uddrag.

1.       Havde du nogen forventninger til pædagogens rolle under din uddannelse?:

”Dengang var det meget selvforvaltning, jeg havde forventninger til pædagogen skulle ud og hjælpe børnene til at blive selvforvaltende. Jeg forventede vi kom ud og var fagligt dygtige, og positive. At det er vigtigt at tage faget til sig og bruge det, og ikke ”bare” passe børn, som mange mente var pædagogens arbejde dengang.  Jeg forventede vi kom ud, kunne stå fagligt frem og fortælle hvem vi er, hvad vi gør og hvorfor. ”

Ydermere beretter hun at hendes forventninger er blevet indfriet.

2.       Har dit syn ændret sig efter endt uddannelse?:

”Jeg troede aldrig jeg skulle være leder, da jeg lige blev færdiguddannet. Jeg ville gerne arbejde med unge med vanskeligheder, men nu er det jo børn jeg brænder for.”

3.       Har pædagogens rolle ændret sig efter endt uddannelse?:

”Dengang var der meget fokus på selve barnet som centrum. Nu er der meget mere fokus på pædagogen, og hvordan pædagogen kan ændre adfærd, for at få barnet til at ændre adfærd. Barnet er stadig i centrum.  Man kigger mere på hvorfor barnet reagerer, som det gør. ”

4.       Hvad er en god pædagog i praksis efter din opfattelse?:

”En god pædagog er efter min opfattelse en pædagog som er der for børnene, en der er nede på jorden, en man stoler på, en der tager ansvar, en der vil børnene, og tager børnene seriøst. Pædagogen skal også tage kollegaerne seriøst, så de får en god sparring i forhold til faglighed.”

5.       Oplever du teorien bliver brugt ude i praksis?:

”Ja, i starten var det meget belastende hele tiden at skulle tænke over anerkendelse, skulle jeg rose alt hvad barnet gør? Senere kom det til at ligge på rygraden, og man kunne jo også bruge anerkendelse til at sætte grænser.  Vi tænker meget over hvordan vi er og hvordan vi formulerer os overfor børnene, men det sætter sig også på rygraden med tiden. Anerkendelse bliver også brugt meget på de børn vi har med særlige behov.”

6.       Er der noget ved arbejdet som du blev overrasket over?:

”Ja, dokumentation fylder en rigtig stor del af arbejdet. Mere end jeg havde forventet. Vi har valgt at have minimalt dokumentation, fordi vi hellere vil være sammen med børnene. Jeg føler det er bedre med en god kommunikation med forældrene, frem for skriftlig dokumentation hjem til forældrene. Det har vi simpelthen ikke tid og overskud til.”

 

Konklusion:  

Via dette interview blev afklaret med at pædagogens rolle har ændret sig i løbet af en årrække. I dag er der meget mere fokus på den anerkendende teori. Pædagogen skal ikke bare kunne passe børn, men have en gennemgående personlighed og teori. Der bliver lagt rigtig meget vægt på dokumentation, for meget, efter hendes mening. Det er slet ikke relevant med så meget dokumentation i en vuggestue, udtalte Gitte. Hun bekræfter os i at en pædagog  skal vide, kunne og gøre.