Feltarbejde i Lejerbo vuggestue

I dag har vi været ude at undersøge pædagogens rolle i en vuggestue. Vi besøgte den pædagogiske leder i Lejerbo vuggestue, Gitte Thyrrestrup.  Hun er efter den nye reform pædagogisk leder pr. 1. Januar, og er nu mere involveret i børnenes dagligdag.

Hun er uddannet socialpædagog i 1994. Hun arbejdede med personer med et alkoholmisbrug, hvorefter hun fik tilbuddet om arbejde i Lejerbo vuggestue i Thisted.

Vi fangede hende til et par spørgsmål om hendes syn på pædagogens rolle. Her er et uddrag.

1.       Havde du nogen forventninger til pædagogens rolle under din uddannelse?:

”Dengang var det meget selvforvaltning, jeg havde forventninger til pædagogen skulle ud og hjælpe børnene til at blive selvforvaltende. Jeg forventede vi kom ud og var fagligt dygtige, og positive. At det er vigtigt at tage faget til sig og bruge det, og ikke ”bare” passe børn, som mange mente var pædagogens arbejde dengang.  Jeg forventede vi kom ud, kunne stå fagligt frem og fortælle hvem vi er, hvad vi gør og hvorfor. ”

Ydermere beretter hun at hendes forventninger er blevet indfriet.

2.       Har dit syn ændret sig efter endt uddannelse?:

”Jeg troede aldrig jeg skulle være leder, da jeg lige blev færdiguddannet. Jeg ville gerne arbejde med unge med vanskeligheder, men nu er det jo børn jeg brænder for.”

3.       Har pædagogens rolle ændret sig efter endt uddannelse?:

”Dengang var der meget fokus på selve barnet som centrum. Nu er der meget mere fokus på pædagogen, og hvordan pædagogen kan ændre adfærd, for at få barnet til at ændre adfærd. Barnet er stadig i centrum.  Man kigger mere på hvorfor barnet reagerer, som det gør. ”

4.       Hvad er en god pædagog i praksis efter din opfattelse?:

”En god pædagog er efter min opfattelse en pædagog som er der for børnene, en der er nede på jorden, en man stoler på, en der tager ansvar, en der vil børnene, og tager børnene seriøst. Pædagogen skal også tage kollegaerne seriøst, så de får en god sparring i forhold til faglighed.”

5.       Oplever du teorien bliver brugt ude i praksis?:

”Ja, i starten var det meget belastende hele tiden at skulle tænke over anerkendelse, skulle jeg rose alt hvad barnet gør? Senere kom det til at ligge på rygraden, og man kunne jo også bruge anerkendelse til at sætte grænser.  Vi tænker meget over hvordan vi er og hvordan vi formulerer os overfor børnene, men det sætter sig også på rygraden med tiden. Anerkendelse bliver også brugt meget på de børn vi har med særlige behov.”

6.       Er der noget ved arbejdet som du blev overrasket over?:

”Ja, dokumentation fylder en rigtig stor del af arbejdet. Mere end jeg havde forventet. Vi har valgt at have minimalt dokumentation, fordi vi hellere vil være sammen med børnene. Jeg føler det er bedre med en god kommunikation med forældrene, frem for skriftlig dokumentation hjem til forældrene. Det har vi simpelthen ikke tid og overskud til.”

 

Konklusion:  

Via dette interview blev afklaret med at pædagogens rolle har ændret sig i løbet af en årrække. I dag er der meget mere fokus på den anerkendende teori. Pædagogen skal ikke bare kunne passe børn, men have en gennemgående personlighed og teori. Der bliver lagt rigtig meget vægt på dokumentation, for meget, efter hendes mening. Det er slet ikke relevant med så meget dokumentation i en vuggestue, udtalte Gitte. Hun bekræfter os i at en pædagog  skal vide, kunne og gøre.